Derfor bryder virksomheder ofte loven om IBAN

April 9, 2026

Typiske fejl virksomheder begår – og hvorfor de er ulovlige

Selvom EU‑reglerne er helt klare, begår mange virksomheder stadig de samme fejl, når det kommer til IBAN‑betalinger. De fleste fejl skyldes manglende viden, gamle systemer eller interne rutiner, der aldrig er blevet opdateret. Men uanset årsagen er resultatet det samme: ulovlig IBAN‑diskrimination.

Her gennemgår vi de mest almindelige fejl – og hvorfor de strider mod EU‑lovgivningen.


1. “Vi accepterer kun danske konti”

Dette er den mest udbredte fejl.

Virksomheder tror fejlagtigt, at de må kræve et dansk kontonummer for:

  • abonnementer
  • medlemskaber
  • betalinger
  • fakturaer

Men ifølge EU‑forordning 260/2012 er det direkte ulovligt at afvise et gyldigt EU‑IBAN.


2. “Vores system understøtter ikke udenlandske IBAN”

Gamle IT‑systemer bruges ofte som undskyldning.

Men tekniske begrænsninger fritager ikke virksomheden for ansvar.

EU‑reglerne siger tydeligt:

Virksomheden skal sikre, at deres systemer kan håndtere alle EU‑IBAN‑numre.


3. “Du skal have dansk konto for at få løn”

Arbejdsgivere må ikke stille krav om dansk bankkonto.

Løn skal kunne udbetales til enhver konto i EU.

Dette gælder både:

  • fuldtidsansatte
  • deltidsansatte
  • freelancere
  • midlertidige medarbejdere

4. “Vi kan ikke oprette PBS/Betalingsservice med udenlandsk IBAN”

Dette er en klassiker i Danmark.

Men Betalingsservice er en del af SEPA‑området og skal kunne håndtere EU‑IBAN.

Hvis en virksomhed bruger Betalingsservice, er det deres ansvar at sikre, at løsningen fungerer lovligt.


5. “Det er for dyrt at modtage betalinger fra udlandet”

En anden misforståelse.

SEPA‑betalinger inden for EU skal koste det samme som indenlandske betalinger.

Virksomheder må derfor ikke:

  • opkræve ekstra gebyrer
  • afvise betalinger pga. “omkostninger”
  • kræve dansk konto for at undgå gebyrer

6. “Vi har interne regler om danske konti”

Interne regler står altid under EU‑lovgivningen.

En virksomhed kan ikke lave sine egne betalingskrav, der strider mod EU‑forordningerne.


Konklusion

De fleste fejl virksomheder begår, skyldes ikke ond vilje, men manglende opdatering af viden og systemer. Alligevel er konsekvensen den samme: ulovlig IBAN‑diskrimination, som både skader kunderne og udsætter virksomheden for klager og myndighedsindgreb. Når virksomheder forstår reglerne og retter deres praksis, bliver betalinger lettere, mere retfærdige og fuldt i tråd med EU’s fælles betalingsområde.